Om broerne på de nye pengesedler…..
Der er ingen grænse for, hvor langt man vil gå for at få Europas falit valuta ind ad bagvejen i Danmark og dermed ingonrere det danske folks mening og trække Euroen ned over hovedet på befolkningen.
Det sidste nye i projekt ”Euro i Danmark” er, at de nye pengesedler skal have billeder af de danske broer, alt sammen ud fra devisen om, at det er broerne, der binder det dansk folk sammen – og det kan man for så vidt også godt argumentere for, jeg synes personligt, at der er mange andre ting, der er højere placeret på listen over national klenodier, der fremmer danskernes samhørighed ” eksempelvis vores kongehus, vores kirke, vores kultur og vores skønne natur- og der er stadig langt ned til broerne.
Dog er jeg helt sikker på, at det argumentet om broernes fællesskabs følelse blot er et forsøgt på at forskønne det helt essentielle i forbindelse med trykningen af de nye pengesedler, for helt tilfældigt er den eneste anden valuta, der findes med broer, Euroen – jeg tror næppe at dette er en tilfældighed. Nej, det er endnu et forsøg på at snige Euroen ind ad bagdøren.
Det er usmageligt og uanstændigt, at man gang på gang negligerer danskernes beslutning. Heldigvis er den danske befolkning ikke så dum, at den falder for denne form for manipulation. Men, der er nogen beslutnings tager, der må tage sig sammen, og ikke forsat gå mod befolkningens ønsker, og det beviser blot at Dansk Folkepartis kamp for bevarelsen af Danmarks 4 forbehold langt fra er ovre.
Danmark skal bevare kronen, og danskerne skal ikke lulles til at stemme for Euroen blot fordi vores egen valuta nu også bliver med broer.
-----------------
16.12.08
En hårfin balance for samfundet.
Vi lever i et land, hvor en meget stor del af landets dyrejere er ansvarsfulde og bevidste om, hvordan de behandler deres dyr i hverdagen. Men desværre er der som bekendt også en lille håndfuld personer, der uden omtanke for dyrene ve og vel behandler dyrene uanstændigt og udelukkende med tanke på profit.
Dette gør naturligvis, at vi som samfund, må forsøge at indrette os således at vi giver de bedst mulighed vilkår til de ansvarsbevidste dyrejere, hvad enten det er avls-, slagte- eller husdyr de lever med i deres hverdag. Samtidig med det skal og bør vi ”gøre livet surt” for de kumpaner, der mishandler dyr, om det så er for deres fornøjelses skyld eller for økonomisk profit. Der er en hårfin balance, og desværre viser det sig, at vi engang imellem træder ved siden af, både til den ene og den anden side.
Eksempelvis har diskussionen omkring transport af avls- og slagtedyr skabt stor uenighed og højtrystende diskussioner mellem dyrevelfærdsorganisationen og erhvervsfolk. Hvilket i bund og grund jo er meget forståeligt. Dyrevelfærdsorganisationernes bekymringer er naturligvis berettigede, når man igen og igen skal høre om bl.a. slagtesvin, der er blevet transporteret i mere end 90 timer uden hvilke, drikke og ordentlig foder. Overfor dyrevelfærdsorganisationerne står en store gruppe af anstændige land- og vognmænd, der overholder al lovgivning, og af respekt for det faktum, at dyrene også er levende væsner, og ikke transportere dem over uhensigtsmæssige store strækninger uden omtanke for dyrene ve og vel.
Der skal naturligvis nedsættes en form for lovgivning således at, man kan komme vanrøften til livs, men samtidig skal vi have med i tankerne at, landbruget er et stort og meget vigtig erhverv i Danmark. Derfor skal også give landmænd de bedst mulige vilkår for netop at drive landbrug, uden at de bliver flettet ind i net af mistro og manglende tillid til at de behandler deres dyr ordentlig.
Nogle af de initiativer, der kan sættes i gang er eksempelvis et dyreværns politi, som kun har fokus rettet mod at bekæmpe og efterforske dyremishandling, af enhver form.
Et anden løsning, der ville ramme de brodne kar kan være at indføre en form for klippekortsordning, som vi i dag kende fra bilisme. Kriterierne for et klip skal naturligvis baseres på gældende lovgivning, og er derfor svære at give helt konkrete eksempler på her. Men eventuelt kunne man sige, at, har man først fået et-to eller tre klip, kan man ikke generhverve sin tilladelse til at transportere dyr. Da man jo så har vist sin manglende vilje til at forbedre sig og forholdene for dyrene.
Disse initiativer bør sættes i gang for at give dyr bedre levevilkår, men absolut også for, at vi fremover kan undgå, at mange landmænd og andre dyrejere nærmest automatisk og uberettiget bliver mistænkt for at vanrøgte deres dyr.
---------------
11.10.08
Når forældre svigter
Forleden torsdag aften omkring kl. 20 var jeg en tur i den lokale kiosk, hvor jeg overværende en samtale mellem 6-8 drenge i 13-16 års alderen, denne samtale drejede sig primært om, hvad de skulle foretage sig den pågældende torsdag aften. Der var ikke den store diskussion om, ”at de skulle drikke” – allerede her blev min interesse vakt, men hvad der gjorde yderligere indtryk på mig og bekymrede mig var, da en af de mindre drenge sagde, som det var den mest naturlige ting i Verden: ”Det gjorde jeg jo også i går” – altså onsdag.
Dette satte en række tanker i gang hos mig. For hvordan kan det være rigtigt, at børn og helt unge mennesker tilsyneladende på helt almindelig hverdagsaften drikker store mængder alkohol. Hvordan skal vi som samfund, håndtere scenariet, når børn og ung p.g.a. alkohol ikke er i stand til at modtage den undervisning, vi, som samfund, tilbyder dem den efterfølgende skoledag, en undervisning, der skal hjælpe med til, at gøre de unge mennesker til ansvarsbevidste- og bidragsydende voksende mennesker en dag.
Det første sted vi skal tage fat er i forældrene, som samfund, må vi stille et vist krav til børnenes forældre. Forældrene må og skal lære at sætte grænser og sige ”STOP” og ”NEJ” -og ikke blot, i forsøget på at være barnets bedste ven, lade blindt se til at deres børn drikker sig fra sans og samling en onsdag aften.
Desværre er der jo naturligvis også hjem, hvor de voksne ikke er denne opgave moden, og der må vi nødvendig som samfund sætte ind, således, at den negative sociale arv brydes, og at børn af disse forældre får en chance for at blive en velfungerende del af samfundet.
Når alt dette er sagt, er det også vigtig, at vi som samfund giver de unge nogle muligheder for at aktivere sig om aftenen sammen med venner og veninder, dermed ikke sagt at det offentlige fungere ”barnepige” blot at vi skal støtte op om idrætsforeninger, ungdomsklubber og andre institutioner, der forsøger, at give de unge tilbud, der kan aktivere – og motivere dem til noget andet end indtagelse af alkoholiserede drikke som bare 13 årig. Et godt eksempel herpå er ungdomsklubben i Grenaa, der har stor succes med at samle unge både i og uden for weekenden til alkoholfrie begivenheder.
Drikker man næsten daglig alkohol som 13 årige, hvad gør man så i weekenden for at gøre denne mere ”interessant” – og hvad skal man så gøre dagligt, som 18 årig, når nu det ikke længere er sjovt at drikke alkohol. Jeg ser her en meget tydelig og farlig glidebane, der kan starte med hash og derefter føre til d.i.v. hårdere stoffer.
Vi skal hjælpe vores unge, med nogle fornuftige alternativer. Vi skal stille krav til de unge, men også til deres forældre, og så skal der hjælpes de steder, hvor en familie ikke selv kan klare problemet.
-----------------
Nej hr. statsminister – det er ikke enden!
Af Bente Kronborg Holst
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti
Fredag den 19-10-07 tonede en glad og stolt statsminister frem på Tv-skærmer og proklamerede ”at vi nu kan begynde at se enden på den proces om traktaten, fordi det betyder, at de politiske kræfter kan samles om at skabe konkrete politiske resultater til gavn for borgerne”
Men nej, der tager du fejl Anders. Dette er langt fra enden, denne forfatning skal den danske befolkningen hvad mulighed for at stemme om.
Befolkningen skal have mulighed for at stemme om, hvorvidt Danmark skal underkaste sig en ”reformtraktat”, der til forveksling ligner den gamle og forkastede ”forfatningstraktat”.
En ”reformtraktat” der blandt andet
- giver EU en fast præsident og udenrigsministerier
- afskaffer vetoretten på over 50 områder – blandet andet på rets- og socialområdet.
- Der var 2014 vil fungere på et beslutningsform, hvor magten er baseret på befolkningstal. Tænk blot på, hvad det vil betyde, hvis Tyrkiet bliver medlem af EU?
Jeg er som så mange andre danskere klar over, at det ville være dejlig for regering, hvis man blot kunne trække den ”reformtraktat” ned overhovedet på landets borgere, og på den måde undgå at lade befolkningen tale – men skulle dette ske, står statsministeren med et alvorlig forklarings problem overfor hver enkelt dansker, da den danske befolkning så mange gange tidligere har tydelig gjort dens modsatte holdning ved diverse traktatafstemninger.
Så hr. Statsminister, du må sende ”reformtraktaten” til afstemning, ellers må der udskrives folketingsvalg, så kan den danske befolkning stemme politikere på Christiansborg, der vil høre på dem og give dem den afstemning!
----------------
16-12-2004
Tyrkiet skal stadig ikke med i EU
Når der nu igen påbegyndes forhandlinger om, hvorvidt Tyrkiet skal optages i EU, er det efter min mening spild af ressourcer. I Dansk Folkeparti har vi altid været af den mening, at Tyrkiet - hverken nu eller senere skal være medlem af EU. Tyrkiet er et muslimsk land og af den grund alene, vil landet aldrig kunne tilpasse sig et forpligtende demokratisk samarbejde med et kristent EU.
Andre partier - både herhjemme og i resten af EU, forsøger nu at krybe uden om sandheden ved at opstille diverse forhindringer for optagelsen, denne gang kommer det til at dreje sig om, at Tyrkiet skal anerkende Cyperns suverænitet. Tidligere har man henvist til Københavner-kriterierne og overgrebene på kurderne. Dette er alt sammen bare en mængde dårlige undskyldninger for forklaringer for det, som det virkelig drejer sig om, nemlig at Tyrkiet er muslimsk.
I Tyrkiet i dag holdes de islamiske kræfter kun i skak af en snæver elite, som bruger militæret til deres formål. Hvis man indførte et reelt demokrati ville dette automatisk afskaffe demokratiet, og der ville blive indført en form for islamisk præstestyre. Et sådant skin demokrati kan under ingen omstændigheder tilpasse de fælles regelsæt som EU er ved at opbygge.
Det er på tide at EU’s embedsmænd tager bladet fra munden og fortæller Tyrkerne en gang for alle, at de ikke skal forvente et medlemskab af EU, i stedet kunne både EU og Tyrkerne med fordel for begge parter indgå gode og fornuftige samarbejdsaftaler.
----------